2169. Med enhver permanent viljeført funktion, der er blevet til vane- eller automatfunktion, har væsenet således udviklet muligheden for nyt selvstændigt arbejdende liv i sin organisme. Dette nye liv er altså af en sådan natur, at det befordrer den pågældende funktion, hvorved den fra at være viljeført bliver overført til at være organisk og automatisk. Den er derved blevet til en evne eller et talent. Men denne evne eller dette talent, som det inkarnerede nye liv er med til at befordre for væsenet, er ikke beregnet på at skulle gå tabt sammen med organismen ved dennes undergang eller død. Derfor afføder nævnte nye liv en talentkerne, som overgår til opbevaring i det tidligere nævnte organ i overbevidstheden, vi har udtrykt som "skæbneelementet". Denne talentkerne udgør altså ligesom plantefrøet et koncentrat af de egenskaber, som den pågældende manifestationsart repræsenterer. Disse egenskaber udgør her små kraftcentre, der, selv om de er aldrig så små eller mikroskopiske, dog er kraftige nok til, når betingelserne herfor er til stede, atter at kunne opbygge et nyt organ i væsenets organisme i en ny inkarnation, og ved hvilket organ væsenet atter kan udfolde den pågældende særlige evne i nævnte inkarnation. På denne måde får det levende væsen således evne til at medtage eller overføre til en ny inkarnation sin begavelse, sine talenter eller anlæg, kort sagt alle sine forskellige tilegnede evner til manifestation og oplevelse af livet på det fysiske plan.