Stk.:  (1939-2395)      
      Avanceret søgning
   
Det evigt levende
2172. Vi har her givet et lille begyndende overblik over det levende væsens inderste kernestruktur, igennem hvilken dets jeg supplerer sin evige eksistens med en evig livsoplevelse og manifestation. Vi har set, at ligesom planteorganismer opstår efter frø, korn eller kerner, således opstår de animalske organer og organismer ligeledes efter talentkerner. Denne de animalske organismers forplantningsmetode hører således i virkeligheden ind under det samme princip som de vegetabilske organismers. Uden disse vegetabilske og animalske talentkerners inderste, psykiske struktur, og dens rodfæstning og opbevaring i skæbneelementet i overbevidstheden, ville al reinkarnation eller genfødelse således være en umulighed. Jeget, overbevidstheden, skæbneelementet, underbevidstheden, gennem hvilken oplevelsen bliver til dags- og natbevidsthed, danner således tilsammen det "evigt levende" i det levende væsen. Denne væsenets inderste struktur er i sig selv uafhængig af reinkarnation eller genfødelse. Det er denne væsenets evige kosmiske struktur, der skaber og befordrer væsenets reinkarnation eller genfødelse og ikke omvendt. Dette "evigt levende" garanterer således sig selv evig oplevelse og manifestation. Og vi har her for os den virkelige eller absolutte analyse af det i Bibelen omtalte "evige liv".


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.