2181. De seks grundenergiers indbyrdes kombination kan således ikke opløses totalt. Men der forekommer lige akkurat den margin eller grænse for energiernes sammenføjning og adskillelse, der er nødvendig, for at de reaktioner, der for væsenet bliver til kraft, erfaringer og dermed til oplevelse af livet, kan finde sted. Tyngdeenergien, der altså er en mellemkosmisk, elektrisk eller åndelig energi i sit inderste felt, bliver således i sidste instans til fysisk materie der, hvor den ikke fremtræder som ild. Følelsesenergien, der også er en elektrisk eller åndelig energi i sit inderste udspring, bliver derimod i sin sidste instans i fysisk materie til kulde. Disse to grundenergier i deres fysiske reaktioner som varme og kulde har deres normale fysiske balancepunkt i væsenernes såkaldte "normaltemperatur". Denne normaltemperatur udgør altså grænsepunktet for, hvad væsenet kan tåle af varme og kulde eller den særlige form for mellemkosmisk spænding eller livskraft i den fysiske organisme, som kombinationen af de to mellemkosmiske, elektriske grundenergier, tyngde og følelse, afføder. Der kan opstå situationer, i hvilke nævnte normaltemperatur forstyrres, kommer ud af balance, varmen eller kulden i organismen bliver overdimensioneret. I begge situationer kalder vi det "feber". Denne feber kan i visse tilfælde være medvirkende til helbredelse af sygdomme, men dens dybeste årsag betyder i virkeligheden en begyndende kortslutning af den kontakt, med hvilken væsenets mellemkosmiske, elektriske system er forbundet med det makrokosmiske, elektriske system, i kraft af hvilket den fysiske organisme opretholdes. Og hvis denne feber eller begyndende kortslutning ikke standses, vil den blive så total, at al forbindelse mellem væsenets psykiske eller elektriske system og dets fysiske organisme totalt ophører. Og vi har her for os en af de totale kortslutninger af den fysiske organisme, der i dagliglivet udtrykkes som "døden".