Stk.:  (1939-2395)      
      Avanceret søgning
   
Intuitionen og kosmiske glimt
2191. Intuitionen udgør altså væsenets evne til at opleve indefra. Denne oplevelse ytrer sig som færdige ideer eller facitter uden nogen særlig intellektuel uddybning. De udgør en slags videnskoncentrater. Således kan et væsen blandt andet igennem intuitionen i form af et kosmisk glimt opleve den fuldstændige, totale og urokkelige oplevelse af sin egen udødelighed uden at have nogen evne til at forklare for andre væsener nogen som helst logisk begrundelse eller stadfæstelse for denne sin udødelighed. Derfor er kosmiske glimt i realiteten ikke noget, det pågældende væsen kan bevise videnskabeligt for andre. Men dette forhindrer ikke, at dets udødelighed er en absolut, urokkelig viden for det selv. Det har altså ikke fået denne viden ved udregninger eller spekulationer, men derimod som et helt færdigt facit. I første instans er dette kosmiske glimt således noget, der kun angår væsenet selv og i bedste tilfælde de væsener, der kan tro på denne beretning om udødelighedsoplevelsen. Overfor væsener, der kræver intellektuel begrundelse for påstanden om nævnte oplevelse, har den således ingen betydning, grundet på den manglende bevisførelse. For at kunne gavne andre med sin intuitive oplevelse eller sine kosmiske glimt må man altså have en fremragende intellektuel-humanistisk sans, hvilket er det samme som "næstekærlighed".


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.