Stk.:  (1939-2395)      
      Avanceret søgning
   
Forskellen på intuition og hukommelse
2193. Intuitionen er således en sanseevne, igennem hvilken væsenet blandt andet efterhånden kan sanse indadtil i sin egen opsummerede viden og bringe den frem til sin vågne dagsbevidsthed som oplysende ideer eller facitter. Dette sker, hvad enten væsenet er sig bevidst eller ikke bevidst, hvordan dette går til, og hvorfra disse ideer eller facitter kommer. Intuitionen er ligesom hukommelsen en sans, ved hvilken væsenet kan opleve en vis del af sin indre verden, men den afviger fra hukommelsen derved, at medens hukommelsesevnens normale funktion giver en korrekt gengivelse af tidligere oplevelser, så væsenet genkender oplevelsen, så giver intuitionen ikke billedformer eller spejlbilleder af fortidige oplevelser, men derimod essensen eller koncentratet, hvilket vil sige facitter af nævnte oplevelser, facitter som intuitionsorganet har udarbejdet af disse oplevelser. Da intuitionsorganet til en vis grad således har evne til at udarbejde facitter, der udgør koncentratet af forskningsoplevelser og andre lærerige og indtryksgivende oplevelser, har disse facitter ikke, således som erindringsoplevelserne, før passeret den vågne dagsbevidsthedsoplevelse. Men når nævnte facitter ikke før har passeret dagsbevidstheden, har de ikke kunnet danne noget erindringsbillede. Derfor er intuitionsoplevelsen ikke en genkendelsesproces således som hukommelsen.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.