Livets Bog, bind 6
Instinktet som fundament for dyrets opretholdelse af sin tilværelse
2195. Da det er meget vigtigt at få stadfæstet, at det absolut er den humanistiske sans, der bestemmer intuitionens kapacitet, er det nødvendigt her at dvæle lidt ved de forannævnte primitive tankeklimaer. Disse udgør ganske vist en vis form for tænkning, men denne tænkning er ikke en søgen efter sandheden eller virkeligheden. Den er ikke baseret på en hunger eller sult efter livsmysteriets løsning. Den er ikke baseret på at være til glæde og velsignelse for andre væsener. Den er kun baseret på totale selviske interesser. Men rent selviske eller egoistiske interesser hører ind under den dyriske selvopholdelsesdrift, hvis bevidsthedsmæssige basis i virkeligheden er instinktet. Denne store organiske drift udgør det fuldstændige fundament for dyrets evne til at opretholde sin tilværelse, bjærge sin føde og til at befordre sin parringsdrift. For at befordre denne sin tilværelse behøver det ikke først at gå i skole, studere eller stå i lære. Det har således ingen spekulationsbesværligheder. I kraft af instinktet føres det – ikke bevidst eller intelligensmæssigt – men driftsmæssigt til at leve sit liv i kontakt med de betingelser, der kræves, for at dets særlige normale form for oplevelse af livet og glæden ved at være til kan befordres. Dets mentalitet udgør derfor kun en meget lille tænkningens verden.