Livets Bog, bind 6
Det jordiske menneske i sit første stadium som "menneske"
2199. Med intelligensen begynder mennesket altså at forme og føre sine livsdrifter bevidst. Det begynder også i kraft af de erfaringer, det her tilegner sig, at kunne danne nye drifter eller begær, som umuligt kunne opstå i dyrets psyke eller mentalitet. Men selv om den begyndende intelligens bragte dyret i den forvandlingstilstand, der overfører det fra det "dyriske" stadium til det "menneskelige", så må man her forstå, at forvandlingen i første instans ikke bringer de dyriske livsdrifter eller dyrets selvopholdelsesdrift til at degenerere eller svækkes. Forvandlingen består i realiteten kun i, at dyret har fået en ny evne (intelligensen), ved hvilken det, foruden sin instinktmæssige, automatiske ledelse af de dyriske anlæg eller selvopholdelsesdriften nu også dagsbevidst kan tage hånd i hanke med ledelsen og forme den efter de erfaringer, det ved hjælp af intelligensen begynder at tilegne sig. Med dette begyndende nye, men meget svage intelligensmæssige område, begynder der således at opstå en udvidelse af bevidstheden. Da nævnte område er baseret på den vågnende intelligens, bliver det til den del af væsenets bevidsthed, vi i dens senere udviklede stadier kender under begrebet "intellekt". Dette intellekt, der også kommer ind under begrebet "forstand", er med til at forme væsenets livsindstilling og dermed dets forhold til medvæsener og omgivelser. Men denne nye livsindstilling er igen det samme som det, vi kalder "moral". Væsenets moral danner igen grundlaget for dets væremåde. Og vi har således her for os et væsen, der med dette nye bevidsthedstillæg adskiller sig fra dyrene ved at have intellekt og moral. Ved moral må her forstås nogle for dets udviklingstrin eller livsstadium af dets dyriske instinkt og endnu spæde intelligens opsatte idealiserede regler for væremåde. Det kan således nu dagsbevidst begynde forstandsmæssigt at lede sin tilværelse og udvide sit manifestationsområde. I kraft heraf voksede dets mentale tilstand hurtigt frem til et livsstadium, i hvilket det blev dyret kolossalt overlegen, ja, blev det fornemste og højest udviklede væsen på jorden. Dette væsen udgør altså det jordiske menneske i sit begynderstadium.