Livets Bog, bind 6
"Nydelsen af kundskabens træ" som et uundværligt led i skabelsen af "mennesket i Guds billede efter hans lignelse"
2210. Vi ser således her, at ikke engang kulminationen af det mentale mørke i form af dommedag eller ragnarok udgør noget "syndefald" i absolut forstand, men udgør derimod et ganske selvfølgeligt og naturligt produkt af den særlige sansekombination eller struktur, som væsenerne i den givne epoke er udstyret med. Da væsenernes højere kosmiske sansestruktur udelukkende kun kan forvandles i kraft af udvikling, og de således absolut ikke har nogen som helst vågen, dagsbevidst, viljemæssig indflydelse på denne deres kosmiske strukturs eller sansekombinations ændring eller omformning, ser vi således her, hvorledes det har været umuligt for væsenerne at handle anderledes i nævnte dommedags epoke, end de netop har gjort. Samtidigt er det da også blevet en urokkelig kendsgerning, at hverken religioner eller straffeanstalter har formået at ændre menneskenes mentalitet eller psyke således, at dommedagsepoken eller det mentale mørkes kulmination ikke har kunnet finde sted. Det har fundet sted, og det skulle finde sted. Ingen magt har kunnet forhindre det i at komme til udløsning, fordi det er et uundværligt led i den guddommelige vilje og verdensplan. Uden at væsenerne fik adgang til at blive ét med mørket, kunne de aldrig nogen sinde opnå at blive ét med lyset. Uden kendskab til mørke, intet kendskab til lys. Nydelsen af kundskabens træ eller "syndefaldet" er således som nævnt en virkelig guddommelig anordning, en opfyldelse af en guddommelig kærlig plan. Uden denne plans manifestation eller gennemførelse ville intet levende væsen nogen sinde få adgang til kundskab eller visdom. Og uden kundskab og visdom kan det levende væsen aldrig nogen sinde blive til "mennesket i Guds billede efter hans lignelse."