2213. Ved hjælp af intelligensevnens udfoldelse i væsenets organiske struktur, inden det blev fri af den dyriske selvopholdelsesdrift og dermed af selviskheden eller egoismens instinktmæssige drifter, blev nævnte evne naturligvis et redskab for denne selviskhed eller egoisme. Og væsenets livsoplevelse og manifestation, dirigeret af disse drifter, måtte nødvendigvis blive den mørkeoplevelse, som vi kender som krige og verdenskrige, såvel som fjendskab og brødnid, misundelse og skinsyge mand og mand imellem. Modsætningen til næstekærlighed kunne således manifesteres. I modsat fald ville denne manifestation have været en umulighed. Hvad skulle kunne markere næstekærligheden uden dens modsætning? – Uden oplevelsen af mørket ville evnen til at opleve lyset således umuligt kunne fornyes. Den store mørkets epoke, det ragnarok, som nødvendigvis måtte blive resultatet af menneskenes ufærdige psyke, er således set fra det store kosmiske livsplan eller den guddommelige verden en guddommelig velsignelse, en livsbetingende nødvendighed, idet den er den eneste vej for væsenet til at blive "ét med Gud" eller til "mennesket i Guds billede efter hans lignelse".