2241. Som vi også allerede er kendt med, kan ingen bevægelse gå i lige linje. En virkelig lige linje er dermed en umulighed i universet. Alle bevægelser går i kredsløb. Og derfor vil en hvilken som helst linje, hvis den får lov til at fortsætte, dreje i en cirkelbane og søge mod sit udgangspunkt og her forbinde sig med sig selv. Det er i kraft af denne lov, at de levende væseners skæbnedannelse betinger, at ethvert væsen er sin egen skæbnes absolutte herre. Alt, hvad der møder en af ond eller god skæbne, er således høsten af ens egne tidligere handlinger. Og hvis det levende væsen ikke netop var et evigt væsen og i kraft heraf har haft en tilværelse forud for dets nuværende jordiske liv, ville det således aldrig nogen sinde kunne have fået skæbne, thi det ville da umuligt kunne have sået eller udløst de årsager, af hvilke den er et resultat. Men da skæbnen er det samme som livets oplevelse, ville samme oplevelse for et væsen således aldrig nogen sinde kunne finde sted, idet al livsoplevelse i dag kun kan eksistere i kraft af virkninger af en forudgående livsoplevelse. Hvis væsenerne ikke havde haft en sådan forudgående tilværelse eller livsoplevelsestilstand, ville universet have været en evig død. Et evigt "intet" ville herske i det område, der i dag udfylder universet med livets oplevelse for de levende væsener. At tro, at de levende væseners skæbne kan skabes af andre væsener end dem selv, er netop den håbløse overtro, der bringer menneskene til at hade hverandre i situationer, hvor skæbnen er ulykke og lidelse. Mennesket tror, at det er det eller det menneske, der er skyld i dets skæbne eller ulykke, fordi det undertiden kan se således ud. Det samme forhold gør sig også gældende indenfor nationer eller stater. Her forekommer også tilfælde, hvor disse tror at være uskyldigt forfulgt af andre stater, de eventuelt er i krig med.