Livets Bog, bind 6
Menneskenes uvidenhed om udødelighed og genfødelse gør det umuligt for dem at se den guddommelige retfærdighed og kærlighed i deres skæbnedannelse
2242. Når denne overtro således kan florere og ligefrem blive til livsbasis for menneskene, skyldes det netop den omstændighed, at sanseevnerne endnu ikke har nået deres kulmination. Menneskene kan ved hjælp af disse endnu kun se et lille lokalt felt af deres evige tilværelse. Deres erindringsevne såvel som deres intuitionsevne er endnu ikke på et så udviklet stadium, at de i kraft af dem kan huske eller intuitivt opleve deres tidligere jordliv. Ja, de kan end ikke huske de første år af deres nuværende jordliv. Denne omstændighed bringer derved menneskene til at tro, at deres første begyndelse af tilværelse absolut var i deres moders liv under svangerskabstilstanden, og at de således aldrig nogen sinde før har eksisteret. De gør derfor deres alder identisk med dette deres nuværende fysiske jordlivs alder. Men når de ikke forstår, at de har levet før, forstår de heller ikke, at de i en tidligere fysisk tilværelse kan have udløst årsagerne til deres nuværende skæbne. De ser derfor deres liv bestående af en masse fundamentale virkninger, behagelige såvel som ubehagelige, men de ser ikke årsagerne til disse virkninger. De forstår ikke, at der kan være retfærdighed i dette, at et lille barn kan begynde i den spæde alder at være udsat for et liv fuldt af lidelser, medens der for et andet barn, allerede før det bliver født, er gjort alt muligt, for at det kan få et liv i glæde og velvære. De forstår heller ikke retfærdigheden i, at nogle mennesker fødes i en forfærdelig elendighed, nød, sult og fattigdom, og andre fødes i rigdom, luksus og fråseri. Ligeledes er den guddommelige retfærdighed eller kærlighed uforståelig for dem, når de ser, at nogle børn fødes hos forbrydere og opdrages til at være forbrydere, hvorved de kommer på kant med samfundets love, kommer i tugthuse, fængsler og bliver nedværdiget, medens andre børn fødes hos kærlige forældre, kommer til ære og værdighed, kommer på berømmelsens tinde, bliver hyldet og æret af den ganske verden. De ser heller ingen guddommelig retfærdighed eller kærlighed i, at nogle væsener fødes som pygmæer og hovedjægere i tropernes mørke regnskove og febersumpe, medens andre fødes ind i den moderne kulturs mangfoldige goder.