2243. Disse almengældende situationer i jordmenneskenes liv er altså totalt umulige at forbinde med nogen som helst guddommelig retfærdighed og kærlighed, sålænge man ikke har evne til at forstå væsenernes udødelighed, reinkarnation og skæbnelov. Her er det, at man foreløbig må slå sig til tåls med, at "Guds veje er uransagelige". Men alene dette svar på væsenernes spørgsmål om retfærdighed viser, at man i virkeligheden håber og tror på, at der må være en retfærdighed bag denne ydre tilsyneladende, skrigende uretfærdighed, selv om den er skjult og dermed uransagelig. Hvis man ikke troede på dette, ville der ikke være noget som helst grundlag for at mene, at der i det hele taget eksisterede nogle guddommelige veje, men som man blot ikke kunne ransage. Hvorfor denne tro? – Er det ikke netop, fordi der i væsenerne eksisterer en medfødt instinktmæssig fornemmelse af eller tro på, at der er en retfærdighed? – Men svaret på dette store spørgsmål om retfærdigheden i væsenernes forskellige skæbner er altså utilgængelig, uransagelig eller uopnåelig uden igennem forståelsen af væsenernes reinkarnation og udødelighed. Hvis alle levende væsener kun har eksisteret i deres nuværende fysiske liv, hvordan kan der da være den enorme forskel i deres psyke og skæbne? – Hvis der kun eksisterer ét jordliv for hvert levende væsen, hvorfor skal dette ene liv så være en kulmination af lidelse for nogle væsener og en overdådighed af velvære for andre væsener? – Hvordan kan der da være retfærdighed i dette forhold? – Hvis nævnte væsener aldrig har eksisteret før deres nuværende fysiske liv, vil dette skæbneforhold være den mest frygtelige sadisme, den mest djævelske situation, der overhovedet kan eksistere. Hvad kan være værre end dette, at et lille barn, der aldrig har eksisteret før, og derfor aldrig kan have begået nogen som helst synd, fødes til verden for at få et liv i de sværeste lidelser og pinsler lige fra fødslen og frem til graven og således ikke et eneste øjeblik får adgang til at opleve eller fornemme et normalt og sundt fysisk liv? – Ja, det har endog yderligere sandsynlighed for efter sit fysiske liv at ende i et evigt helvede. – Hvad med de mennesker, der er født blinde, døve eller døvstumme? – Hvad med de mange andre væsener, der på andre måder er født som invalider og må leve hele deres nuværende liv under en sådan både sjælelig og legemlig byrde? – Det er givet, at Guds veje her ikke skal blive ved med at være uransagelige. Og menneskene har da også igennem Kristus fået forjættelsen om "talsmanden den hellige ånd". "... Og han skal give eder en anden talsmand til at være hos eder evindelig, – den sandhedens ånd, som verden ikke kan modtage, thi den ser den ikke; men I kender den, thi den bliver hos eder og skal være i eder. – Men talsmanden, den hellige ånd, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære eder alle ting, som jeg har sagt eder." – Men hvad er denne "talsmanden den hellige ånd", som skal lære menneskene alle de ting, de hidtil ikke har forstået, altså de "uransagelige Guds veje"? – Det fremgår tydeligt af Jesu udtalelse, at det ikke er en person, Faderen skal sende til menneskene, men en "hellig ånd". Da ånd er bevidsthed, bliver "hellig ånd" det samme som "hellig bevidsthed". Da bevidsthed igen er det samme som "tanker og viden", bliver "hellig bevidsthed" det samme som "hellige tanker og viden". Men hellige tanker og viden kan kun eksistere som identisk med den absolutte sandhed om selve Guddommen, universet og de levende væsener. Men en sådan sandhedsåbenbaring eller manifestation kan kun være den absolutte åndsvidenskab. Uden denne åndsvidenskab vil en fredens verdenskultur være en umulighed. Uden den vil Guds veje således blive ved med at være uransagelige. Og Guds alvidenhed, almægtighed og alkærlighed som basis for en evig, urokkelig og altomfattende retfærdighed i verdensaltet ville blive ved med at være en uløselig gåde for det humane, men ufærdige kulturmenneske.