Livets Bog, bind 6
Hvorfor det er tåbeligt ikke at tilgive sin næste
2261. Som man ser, kan årsagen til alt det mørke og alt det triste, til sorgerne og lidelserne eller selve dommedagsepoken eller den nuværende verdenssituation ikke skyldes noget som helst væsen eller væsener. Årsagen til enhver ufuldkommen skæbne, såvel for menneskeheden, som for det enkelte individ, kan kun være den procent dyrisk natur, der endnu er tilbage i nævnte væseners mentalitet, og som endnu ikke beherskes af dem. Det gode, det humane eller den virkelige fred, den sande kultur og sande væremåde kan netop kun opstå i forhold til, hvor mange procent menneskelig natur, de pågældende mennesker viljemæssigt kan beherske og dermed undertvinge deres dyriske natur. Vi bliver altså her vidne til, at det ikke nytter at straffe andre mennesker, fordi de er sådan eller sådan. Det onde, de gør, er en naturlig selvfølge, grundet på den ufærdige eller dyriske natur, der endnu er deres begyndende menneskelige natur overlegen, og som de derfor endnu ikke viljemæssigt kan beherske. Det, der endnu ikke er underlagt et menneskes vilje, er det samme som en sten, de ikke kan løfte. Kan det være logisk at hade og straffe et menneske herfor? – Ser vi ikke her, at Kristus har hundrede procents ret, der hvor han blandt andet siger: "I have hørt, at der er sagt: øje for øje, og tand for tand. Men jeg siger eder, at I må ikke sætte eder op imod det onde; men dersom nogen giver dig et slag på din højre kind, da vend ham også den anden til. – Og dersom nogen vil gå i rette med dig og tage din kjortel, lad ham da også få kappen. – Og dersom nogen tvinger dig til at gå én mil, da gå to med ham! – Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil låne af dig. – I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din næste og hade din fjende, men jeg siger eder: Elsker eders fjender, velsigner dem, som forbande eder, gører dem godt, som hade eder, og beder for dem, som krænke eder og forfølge eder, for at I må vorde eders Faders børn, han, som er i himlene; thi han lader sin sol opgå over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. – Thi dersom I elske dem, som elske eder, hvad løn have I da? – Gøre ikke også tolderne det samme? – Og dersom I hilse eders brødre alene, hvad stort gøre I da? – Gøre ikke også hedningerne det samme? – Værer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er fuldkommen". – Dette, at vende den venstre kind til, når man bliver slået på den højre, samt princippet i alle de øvrige her nævnte Kristi udtalelser, betyder i virkeligheden det samme som, at hvis nogen lader sine dyriske anlæg komme til udfoldelse overfor dig, så udfold du din menneskelige natur og væremåde overfor ham, hvilket vil sige: forståelse og tilgivelse.