Livets Bog, bind 6
Væsenernes vandring igennem mørke til lys og den heraf følgende højeste form for skæbne- eller livsoplevelse
2272. De levende væsener udgør altså to realiteter: de evige principper, der koncentrerer sig i "det noget som er", og som udgør jeget, og dernæst "det skabte", det materielle, det foranderlige og dermed "det timelige". Medens jeget ikke har nogen som helst indflydelse på de evige principper, og disse derfor evigt må vedblive at eksistere uforanderlige, har det altså magt over det skabte, over det timelige. Og det er denne dets indflydelse på det timelige, der udgør dets manifestation eller skabelse og evneudfoldelse og dermed livets oplevelse. Selv om nævnte oplevelse på en måde udgør en bunden kosmisk forvandlingstilstand, en bevægelse i form af kredsløb igennem forskellige livssfærer og bølgelængder, har jeget altså til en vis grad evne og magt til at medvirke i variationen af sin evige livsoplevelse. De evige principper manifesterer sig i væsenerne som begær og længsler, som sult og mættelse. Derved kommer væsenerne til, i deres manifestation og skabelse, alt efter de evigt gentagende begær, det evigt fungerende sult- og mættelsesprincip, at stile imod lys og mørke og variere oplevelserne af dette lys og mørke i det uendelige. Væsenernes livsoplevelse bliver derved en evig gentagende vandring igennem mørke til lys og igennem lys til mørke og således fortsættende. I kraft af denne mentale vandring igennem mørke til lys bliver væsenets livsoplevelse i sin højeste fremtræden variationer i kulminerende lykke og velvære, kulminerende salighed i form af alvisdommens, almagtens og alkærlighedens aspekter, og hvorved samme væsen kommer til at funkle og lyse, varme og kærtegne som identisk med Guds billede efter hans lignelse. – I denne evige og uendelige væren udløser de levende væsener således selv de lokale variationer i deres egen skæbne, der igen er det samme som deres fornemmelse eller oplevelse af ulykke og lidelser, og som slutteligt fører til den højeste oplevelse af lykke og velvære i salighed, i oplevelsen af Gud som identisk med den evige sandhed eller virkelighed.