2280. Men sult- og mættelsesprincippet gælder som nævnt ikke blot mad og drikke eller væsenets rent kropslige ernæring. For menneskets vedkommende åbenbarer sult- og mættelsesprincippet sig også som drivkraften i tilfredsstillelsen af alle dets øvrige bevidste, eksisterende former for hunger- eller begærtilstande. Her ligger der også en verden af sult, hunger- eller begærformer. Men her kalder vi det ikke i særlig grad hunger eller sult. Her udtrykker vi som oftest disse som "interessesfærer". Når et menneske får interesse for et eller andet felt, det være sig videnskab, kunst, politik eller lignende, kan det også her vælge og vrage, alt efter sit ønske eller begær. Det kan således også her vælge på hvilken måde, det eventuelt vil tilfredsstille sin lyst og interesse eller mentale sult. Det kan med viljen hverken bestemme sin mentale eller ernæringsmæssige sults opståen i sin psyke. Den opstår her såvel som i dets fysiske organisme uafhængig af dets vilje og tvinger det til med sin vilje mere eller mindre at tilfredsstille den. Væsenet kan altså ikke med sin vilje forhindre denne kropslige og mentale sult i at opstå. Den kommer ifølge sin evige natur som identisk med selve væsenets evige liv. Men i kraft af dens identitet med sult, begær, lyster og længsler befordrer den væsenets viljeudløsning til stillingtagen over nævnte udslag af sult- og mættelsesprincippet. Denne mentale og legemlige sult opstår altså ikke under viljens kontrol. Den hører med til de evige principper, der tilsammen udgør det "noget, som er", og som udgør selve det evigt levende væsen. Men med hensyn til variationerne af tilfredsstillelsen af det evige sult- og mættelsesprincip har det af naturen fri vilje. Og det er denne væsenets tilfredsstillelse af legemlig og mental sult, der udgør hele dets livsoplevelse og væremåde.