2302. Fortidens store vise var ikke genstand for den forannævnte uvidenhed om elektriciteten. Vi kan således læse i Bibelen om, hvorledes kong Salomon indbyggede et elektrisk batteri i sit guddommelige tempel. Man kan her læse om de atten alen høje kobberstøtter og om de fem alen høje kroner, der var sat på støtterne og om disse kroners indbyrdes forbindelse ved og omvikling af kæder og snore og disses forbindelse igen med det støbte, runde "hav", der var ti alen i diameter og fem alen højt og omviklet af en tredive alen lang snor, samt de andre nævnte og hermed forbundne foreteelser, hvis samlede kombination og opbygning tydeligt nok udgør det batterimæssige anlæg, hvorfra den store illumination kunne udløses, som blev så stærk under templets indvielse, at man måtte standse gudstjenesten. At man opfattede dette lys som "Guds ånd", var jo netop fordi, man vidste, at dette lys og den kraft, det repræsenterede, var en åndelig eller psykisk kraft, der igen er det samme som tanke- eller bevidsthedskraft. At de da måtte opfatte og udtrykke denne gigantiske tanke- eller bevidsthedskraft som det, den i virkeligheden er, nemlig som "Guds ånd", er selvfølgeligt. Det bibelske udtryk, "Guds ånd svævede over vandene", bliver således også her til kendsgerning. Fortidens største vise kendte således udmærket elektriciteten, men absolut ikke som en materiel kraft. De forstod dens indre sande, åndelige eller psykiske natur. Igennem deres indvielse i livets mysterier blev de altså betroet det kendskab til Guds ånd eller denne levende kraft, der satte dem i stand til at anvende den som en beskyttende og velsignende kraft i deres religiøse kultus. Det var således denne kraft, der gjorde det livsfarligt for uvedkommende at betræde det allerhelligste, og den beskyttede herved den højeste hemmelige viden, som lå nedgemt i pagtens ark, mod at komme i uindviedes besiddelse og her blive til forbandelse i form af sort magi i stedet for at blive til velsignelse. Elektriciteten er således makrokosmisk livskraft. Den udgør nøjagtigt den samme kraft som den, der i tilpasset mellemkosmisk form fungerer som livskraft inde i os, og som igennem vore nerver ledes frem til de forskellige organer i vor organisme og bringer disse til at bevæge vore arme og ben rent bortset fra, at hele vor tanke- og sansefunktion også sker ved den elektrisk, magnetiske kraft. Og det er altså denne kraft, vi i daglig tale kalder "livskraft".