Løsningen på en af livets største gåder fortalt af naturen eller livet selv
2313. Vi har her konstateret, at det levende væsen ikke kan være tids- og rumdimensionelt.Det, vi ser af det levende væsen, er kun dets organisme og handlinger.Men da disse foreteelser i sig selv kun kan være former for bevægelse og bevægelsesreaktioner og disses kombinationer i form af skabte ting, frembragt af et levende "noget", kan dette "noget", der altså er det samme som jeget i det levende væsen, ikke være identisk med bevægelse eller skabte ting.Men derved kommer det til at afvige fra disse ved ikke at være skabt.Men når det ikke er skabt, kan det hverken have begyndelse eller ophør, men bliver her synligt for os med en evig eksistens.Da jeget og dermed det levende væsen således hverken er identisk med organismen eller de materiekombinationer, som det åbenbarer sig igennem, står og falder det ikke med disse foreteelsers forgængelighed eller ophør, tværtimod.Hvis organismen og de skabte ting ikke netop var forgængelige, ikke var foranderlige, ville enhver form for livsoplevelse være en total umulighed.Hvis tingene ikke kunne forandres, opstå og forgå, ville oplevelsen af nye ting umuligt kunne finde sted.Alt ville evigt være det samme.Livsoplevelsen består jo netop i at opleve foranderlighed, tilblivelse og ophør.Da livsoplevelsen udgør den med jeget uadskillelige evige realitet, i kraft af hvilken det fremtræder som "levende", bliver foranderlighed, tilblivelse og ophør det urokkelige fundament, ved hvilket det levende væsen er garanteret udødelighed og dermed evig uophørlig livsoplevelse.Vi møder således her i disse urokkelige tilskikkelser løsningen på en af livets største gåder.Vi ser her udødeligheden eller de levende væseners evige liv fortalt af selve naturen eller livet, hvilket igen vil sige: åbenbaret af Guddommen selv.
Tilbage til forsiden
Forrige