2316. At vi erkender vor eksistens som levende væsen sker, som foran omtalt, udelukkende i kraft af bevægelsen. Men for at bevægelse kan finde sted, må der være noget, der kan bevæges, ligesom der må være noget, der kan sætte bevægelsen i gang. Uden disse tre realiteter kan bevægelse umuligt eksistere. Og uden bevægelse vil enhver eksistens af liv være en total umulighed. Uden bevægelse ingen skabelse, ingen manifestation, ingen som helst eksistens af de organismer, der i dag tilkendegiver eksistensen af levende væsener. Vi ser her, at livet eller livsoplevelsen betinges af de nævnte tre realiteters eksistens. Af disse tre realiteter ser vi, at de to eksisterer som ganske uselvstændige, nemlig stoffet og bevægelsen. Stoffet beherskes af bevægelsen, netop fordi dets fremtræden i den eller den form er en umulighed uden bevægelse. Men bevægelsen er, som nævnt, heller ikke fri. Den beherskes og dirigeres af den tredje realitet, altså af et noget, af hvilken den udgår. Dette noget udgør altså bevægelsens inderste ophav.