2319. Da den fysiske verden udelukkende består af forskellige bevægelsesarter, og reaktionerne af disses berøringer med hverandre, udgør den således i sig selv kun et rent totalt fysisk eller materielt område, der igen er det samme som et totalt åndløst eller bevidstløst område. For at det levende væsen kan sanse reaktionerne mellem den fysiske og åndelige materies berøring med hinanden, må der eksistere noget, ved hvilket disse reaktioner kan registreres og opleves. Dette noget er det levende væsens sanseevner. Disse danner altså et område, igennem hvilket "livets oplevelse" kan finde sted. Uden sanser ville hverken bevidsthed, oplevelse eller skabelse kunne finde sted. Men igennem sanserne bliver livsoplevelsen til. Men sanserne er igen baseret på et meget stort mellemkosmisk, elektrisk apparatur, der indvirker igennem fysiske organer i den fysiske organisme, når der foregår "fysisk sansning". Når sansning er rettet imod åndelige eller psykiske foreteelser, befordres sansningen ved hjælp af åndelige organer, der ligeledes er knyttet til væsenets sanseapparatur. Den form for sansning eller oplevelse, som det almene menneske er mest fortrolig med, er den fysiske. Den består af synet, lugten, smagen, hørelsen og fornemmelsen. Disse sanseevner, der i deres inderste natur er mellemkosmiske, elektriske, er indbygget i fysisk materie i væsenernes fysiske organisme og danner herved de særlige fysiske organer, igennem hvilke væsenets kontakt med de tilsvarende fysiske sanseobjekter kan udløses. Idet disse sanser har organer i fysisk materie, bliver de i stand til at reagere overfor andre fysiske materier, hvis vibrations- eller bevægelsesområde ligger indenfor det bølgelængde-område, som det særlige sanseorgan er beregnet på at kunne reagere overfor. At en sådan reaktion kan finde sted, skyldes netop dette, at sanseorganet og den materie, som skal sanses, består af en særligt tilpasset bestemt grad af forskel i vibrations- eller bevægelseshastighed. Og det er denne sanseorganets og sanseobjektets indbyrdes vibrationsforskel, der betinger den reaktion, der bliver til oplevelse. Men forskellige materiers reaktioner overfor hinanden giver i sig selv absolut ingen sansning. At forskellige fysiske materiers vibrationer berører hinanden giver ikke nogen af disse to materier nogen som helst oplevelse. Men når de fysiske sansers materier bliver påvirket af andre fysiske materier, opstår der en "oplevelse" for sansernes ophav. Og det er her, vi kommer til at se grænsen for den fysiske og åndelige verden. Og det er ligeledes denne omstændighed, der bevirker vor evne til at kende forskel på "det levende" og "det døde". Vi ser, at alle de fysiske materier netop i kraft af deres forskellige vibrationer kommer til at reagere overfor hverandre, ja, det ene stof kan undertiden reagere så stærkt på det andet, at det opløses. Vi opfatter en sådan reaktion som en kemisk opløsning. Men i en sådan situation sker der absolut ingen oplevelse for nogen af de to stof- eller materiearter. Men reaktioner, der ikke skaber oplevelse, er i sig selv livløse. Men når de fysiske sansers stof kommer i berøring med den øvrige materie, opstår der ikke blot en særlig tilpasset reaktion, men der opstår også en "oplevelse", der igen er det samme som bevidsthed og liv.