Livets Bog, bind 6
Verdensaltet som et levende væsen identisk med Gud
2324. Når den materie, som udgør vort makrokosmos, således i sig selv er bevægelse eller vibration, gør den det til kendsgerning for den udviklede forsker, at der eksisterer et levende ophav bag dette makrokosmos, som derved bliver dette ophavs organisme. Og således er alle levende væsener makrokosmos for de mikrovæsener, der befinder sig i deres organisme, ligesom også alle levende væsener er mikrovæsener for de væsener, i hvis organisme de selv befinder sig. Og således er hele verdensaltet én eneste stor kombination af liv, organiseret som levende væsener inde i levende væsener. Da disse levende væseners oplevelses- og manifestationsevne og dermed deres oplevelse af livet gensidigt betinges af denne deres organismes indbyggede samhørighed med væsenerne i det øvrige univers eller verdensalt, vil intet væsen kunne modarbejde denne samhørighed uden at skabe disharmoni og de hermed forbundne lidelser eller en ulykkelig skæbne for sig selv. Denne ulykkelige skæbne vil dog tilsidst føre det afsporede væsen tilbage til verdensaltets kosmiske harmoni og dermed til fornemmelsen af glæden over sit kosmiske familieskab med alle andre levende væsener i mikrokosmos og makrokosmos såvel som i mellemkosmos. Det er denne fornemmelse af glæde, der udgør den absolutte altoverstrålende næstekærlighed. Da alle levende væseners oplevelse af livet udelukkende kun kan befordres i kraft af deres strukturers indbyggede, gensidige samhørighed som samarbejdende organer i en helhed, og denne helhed er verdensaltet, bliver dette alt her synligt som en levende, fungerende organisme. Men en levende, arbejdende organisme, bestående af levende væsener, er et makrokosmisk levende væsen, i hvilket vi alle leve, røres og ere. – Og vi er således her kommet til en ligefrem håndgribelig oplevelse af det væsen, der udtrykkes under begrebet "Gud".