Stk.:  (1939-2395)      
      Avanceret søgning
   
Menneskets tro på et forsyns eller en guddoms eksistens er ikke baseret på et menneskeligt påfund
2333. Det er denne automatisme, der senere hos menneskene afføder troen på et forsyn, troen på guddomme eller på en gud. De føler instinktmæssigt, at der må være et forsyn. Intet kan bevæge sig uden at være levende. Men de kender ikke, hvordan dette forsyns struktur og liv i virkeligheden forekommer. De danner sig derfor dette forsyn i deres eget billede, gør det til et menneske, fremtrædende som en behersker af det, de selv kun kan opfatte som idealer. Vi ser således her, at dette, med at tro på et forsyn, ikke er noget, et eller andet menneske har fundet på ved en eller anden spekulation. Det er noget, der rent automatisk vokser frem i alle væseners bevidsthed, alt eftersom de udvikler sig fra dyr til menneske. Denne forsynstro var noget, der var medfødt, noget, der instinktmæssigt opstod i deres bevidsthed. Da de på dette tidspunkt ikke havde nogen særlig udviklet intelligens, kunne de ikke spekulere sig til noget på dette trin. Men deres instinkt sagde dem, at der måtte være en højere magt til end menneskenes. Og så måtte de naturligvis nøjes med de forestillinger om denne højere magt eller dette forsyn, som deres primitive fantasi og uudviklede bevidsthed kunne afføde. Og hele deres liv blev baseret på disse forestillinger om Forsynet. Og det er nøjagtig den samme tilstand, det religiøst troende menneske i dag befinder sig i. Men da det efterhånden har udviklet sig hen imod en langt større humanitetsopfattelse, bliver dets forestilling om Forsynet naturligvis præget af denne højere humanitet eller kærlighed. Vi ser da også, at de højere religioners guddomme ikke er slet så blodtørstige og primitive som de mindre udviklede religioners. Nogen virkelig viden om den ene sande og virkelige Guddom har den største part af disse religiøst troende mennesker absolut ikke. Deres instinkt, som altså giver sig udslag i deres religiøse tro, siger dem, at der urokkeligt er en højere magt eller et forsyn til. Og det er denne tro, der har ført dem til at kunne bede til et forsyn. Dette, at bede, stammer således i virkeligheden fra det samme religiøse center i væsenets åndelige struktur som dyrets dødsskrig. At dette center som bekendt er stagneret hos vore dages materialister, er kun noget forbigående. Alle mennesker vil tilsidst blive, ikke blot instinktmæssigt, men også rent videnskabeligt, håndgribeligt, vågen dagsbevidst i deres forbindelse med Guddommen. Det er denne bevidste forbindelses indtræden, der hedder "den store fødsel", ved hvilken væsenerne får kosmisk bevidsthed, bliver til det fuldkomne menneske i Guds billede efter hans lignelse, ja, bliver ét med Gud.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.