2387. Men vi ved også, at disse beboere af de højeste verdener kun befinder sig her midlertidigt. De er her i kraft af, at de har gennemgået en udviklingsproces, hvor de, fra en mentalt set sovende tilstand, har gennemgået alle de fejltrin i manifestation og væremåde, hvis virkninger ene og alene har kunnet give dem den altomfattende erfaringsoplevelse, der udgør kulminationen af den allerhøjeste visdom og kulminationen af human begavelse eller kærlighedsudfoldelse overfor næsten eller alle andre eksisterende levende væsener, som de måtte komme i berøring med. Disse nævnte højeste levende væsener har således ikke altid dannet Guds primære bevidsthedsområde. De er først indgået i nævnte bevidsthedsområde, alt eftersom de er blevet færdigudviklet hertil i spiralkredsløbet. Men samtidig med, at disse nuværende væsener igennem udviklingen er indgået i dette Guds primære bevidsthedsområde, er der tilsvarende andre væsener, der i kraft af degeneration er udgået af nævnte område til spiralkredsløbenes lavere verdener, såsom salighedsrigets fysiske mineralområde, planteriget og dyreriget, til hvilket sidste rige det ufærdige jordiske menneske hører. I kraft af disse degenererende og kosmisk set sovende væseners tilstand, kommer disse nævnte lavere riger til, ligeledes kosmisk set, at udgøre en tilsvarende sovende eller bevidstløs tilstand. Men i denne latente tilstand af livsoplevelse ophører væsenernes mentale degeneration, og væksten af en hel ny bevidsthedstilstand begynder her at opstå. I disse her nævnte riger: mineral- plante- og dyreriget befinder væsenerne sig således i en spirals livmoder- eller fosterzone. Og her i denne livmoderzone tilegner væsenerne sig igen efterhånden en ny kosmisk bevidsthed og vokser derved ind i et nyt spiralkredsløbs højere verdener og bliver her med til på ny at danne Guddommens primære bevidsthed og manifestation.