2392. Vi har således her i de kosmiske analyser og tankebaner mødt løsningen på verdensaltets og dermed livets gåde i form af et evigt eksisterende almægtigt, levende væsen, hvis organisme er verdensaltet, og hvis livsorganer eller sanseredskaber er alle de eksisterende levende væsener. Vi har også her set, at alle levende væsener er kosmisk knyttet sammen med alle andre levende væsener og ikke vil kunne leve og manifestere sig uden disses eksistens. Vi har set, at vi alle hver især udgør et livsorgan i det samme væsen, og at vor skæbne eller særlige form for oplevelse af livet netop udelukkende bestemmes af denne vor identitets kvalitet. Vi har set, at de levende væsener kan være væsener, der er degenererede og sovende væsener i den ydre verden (salighedsvæsener), og de kan være begyndende vågnende liv i form af planter, dyr og ufærdige mennesker. Ligeledes kan de være færdigt udviklede mennesker i Guds billede efter hans lignelse og således være visdomsvæsener og væsener hjemmehørende i den guddommelige verden. At disse væseners intellektuelle og humane kvalitet bestemmer deres særlige plads i Guddommens bevidsthed som livs- og manifestationsorganer for ham, er naturligvis en selvfølge. Vi har set, at disse levende væsener eller Guddommens livsoplevelses- og manifestationsorganer er underkastet et spiralkredsløbs princip, der fører dem frem til det eller det rige eller fysiske og åndelige oplevelses- og manifestationsplan, med hvilket deres midlertidige kvalitet som livsorgan for Guddommen er på bølgelængde eller i kontakt. I kraft af dette guddommelige kredsløbsprincip kommer ethvert levende væsen, kosmisk set, således absolut på sin rette plads, hvor det kan gøre størst fyldest med sin midlertidige kvalitet som livsorgan i Guddommen og dermed hurtigst muligt kan opleve de erfaringer, der kan udvikle dets kvalitet som oplevelses- og manifestationsorgan videre og føre det frem til at være på bølgelængde med den næste højere kvalitet som livsorgan og således fortsættende til dets kvalitet og væremåde har nået fuldkommenheden, og det dermed udgør et i visdom, kærlighed og intuition kulminerende væsen, der har gennemgået den store fødsel og som kulminerende livsoplevelses- og manifestationsorgan i Guds primære bevidsthedsområde, er blevet ét med Gud. Herfra vil det atter, når trangen dertil opstår, indgå i et nyt kredsløbs fornyelses- eller udviklingsområde.