2400. Menneskeheden vil, som vi tidligere har berørt, helt forandre sit nuværende straffesystem til en ren human praksis, hvor man ganske rigtig beskytter samfundet mod de såkaldte "forbryderes" farlige udslag uden i form af straf eller brutal og primitiv fængsling. Alle mindre udviklede væsener, der er farlige for det normale samfund, vil ikke være frigivet til at leve i dette. Derimod er der reserveret disse væsener et område indenfor staten, i hvilket de under særlig kontrol kan leve uden at kunne komme til at skade andre beboere af samme område. Rent bortset fra denne begrænsning, kan de her leve et frit liv. De kan gifte sig, de kan få uddannelse i og arbejde ved hvad som helst, de måtte have lyst til og som passer for deres evner og intellektuelle anlæg. Et sådant område vil ikke udgøre et fængsel, men derimod et lille kulturområde med skoler, teatre, biografer, sportsbaner og idrætshuse osv. Disse mennesker, der, på grund af deres underudviklede tilstand, må opholde sig her, befinder sig således ikke i noget nedværdigende fængsel eller noget nedværdigende tugthusområde. De befinder sig her udelukkende for at blive vænnet til at kunne leve i det virkelige normale og frie samfund udenfor. At være underudviklet, og derfor umuligt kan opfatte og acceptere den højere moral og kulturbasis, der påbyder, at man ikke må myrde eller dræbe – ikke må bedrage – ikke må stjæle, røve og plyndre eller på anden måde skade sin næste, kan umuligt være en "forbrydelse". At behandle sådanne mennesker som "forbrydere" er det samme som at straffe dem for noget, de umuligt forstår. Det er næsten det samme som at straffe børn, fordi de er børn. Det er det samme som at straffe det blinde menneske, fordi det ikke kan se. Det er en skrigende overtrædelse af livets love. Derfor vil udviklingen fjerne nutidens autoritative, men falske moralbegreber om fængsling og straf. Men det er ikke blot statens falske begreber om straf og gengældelse for underudviklede væseners tilsvarende underudviklede manifestationer eller handlinger, der vil degenerere og forsvinde for at give plads for en human opfattelse af de underudviklede væsener og deres væremåde. Den samme opfattelse vil naturligvis også efterhånden forsvinde bort i forholdet mand og mand imellem, fordi man også her vil komme til at indse tåbeligheden i at hævne og straffe mindre udviklede væsener for deres, fra deres eget udviklingstrin set, normale handlinger. Man vil ligeledes indenfor den kommende højere verdenskultur være fuldt indforstået med, at virkelige "forbrydere" absolut ikke eksisterer.