Polkonstellationen og det levende væsens fremtræden som hankøns- eller hunkønsvæsen eller som "dyr" i renkultur
2404. Denne polbevægelse i væsenet danner ligesom en slags evig rytme.Den feminine og maskuline pol i væsenet kan være totalt jævnbyrdige.Og væsenet bliver da efterhånden et totalt åndeligt væsen, hvorved dets reinkarnation eller genfødelse på det fysiske tilværelsesplan kommer ind i sidste fase for efterhånden helt at ophøre.Og efter at være totalt jævnbyrdige i en vis uafbrudt epoke på det åndelige plan forandres de to polers konstellation i væsenet hen imod et stadium, hvor den ene pols udfoldelse gradvis har udviklet sig til en højeste udfoldelsestilstand i renkultur.Da den anden pol ikke har været genstand for en lignende forandring eller vækst, men næsten befinder sig i samme tilstand, som da begge polerne var jævnbyrdige, har den udviklede pol helt overtaget føringen og er blevet fundament for det pågældende væsens hele bevidsthedsstruktur.På det livsstadium, hvor den ene pol således er i sin højeste udfoldelse, medens den anden pol endnu er latent eller befinder sig i sin mindsteudfoldelse, er det levende væsen et "dyr i renkultur".Det væsen, i hvilket det er den maskuline pol, der befinder sig i sin kulminerende eller højeste udfoldelse, medens den feminine pol er latent, udgør et "hankønsvæsen" i renkultur, ligesom et væsen, i hvilket det er den feminine pol, der befinder sig i sin kulminerende eller højeste udfoldelse og den maskuline pol er latent, udgør et "hunkønsvæsen" i renkultur.
Tilbage til forsiden
Forrige