Livets Bog, bind 7
Den fysiske tilværelses nødvendighed
2414. Det er væsenets tilegnelse af denne foran beskrevne ophøjethed, der er målet for de levende væseners gennemlevelse af hele det fysiske tilværelsesplan. Det er slutfacittet på alt, hvad der kommer ind under begrebet udvikling. Uden gennemlevelse af det fysiske tilværelsesplan, lige fra de første spæde mineralskabelser og frem gennem plante- og dyretilværelsen og den jordiske mennesketilværelse, ville det levende væsen aldrig nogen sinde kunne blive bevidst i kosmos, universet, Guddommen eller det evige verdensbillede.