2426. Hele menneskeheden ligger således i krig og kamp om jordens materielle goder eller de af naturen eller Guddommen skænkede livsgaver til menneskene. Kosmisk set er disse livsgoder absolut ikke bestemt til at skulle være noget menneskes eller nogen menneskegruppes privatejendom. Men ikke desto mindre er alle disse livsgoder i dag beslaglagt som privatejendom, dels af nationer eller stater og dels af menneskegrupper, familier og aktieselskaber eller kort sagt, den menneskegruppe, vi kender under begrebet "kapitalmagten". Hvordan kan oliekilderne, mineralerne og alle de andre naturprodukter være privatejendom? – Er det ikke netop livsprodukter, der er givet menneskene ligesom sollyset, luften og vandet? – Hvis menneskene havde kunnet det, ville sollyset, luft og vand forlængst være erobret og gjort til privatejendom af energiske og begærlige enkelte menneskegrupper. Men nu har man heldigvis ikke kunnet gøre de sidstnævnte produkter til privatejendom. Derved er jorden dog blevet reddet fra en vis affolkning, som ville have fundet sted, fordi der da ville have eksisteret mennesker, der ikke havde råd til at betale det, disse livsfornødenheder da ville have kostet. Med hensyn til de produkter, der forekommer i jordens skød, har det altså været muligt at gøre disse til enkelte menneskers eller menneskegruppers privatejendom, således, at andre mennesker må betale penge for at få del i disse. At menneskene må betale for at få del i disse goder er naturligvis en selvfølge. Men det, de retmæssigt skulle betale, er absolut ikke selve produkterne, men derimod den menneskelige evne og arbejdskraft, der bringer produkterne frem af jordens skød og gør dem brugbare for menneskelig tilværelse. Det, der betales her ud over, er i virkeligheden en slags røveri, selv om dette ganske vist ikke opfattes således i den nuværende almengældende livsmoral. På denne måde er der mange huller i den nævnte livsmoral, hvilket igen vil sige: situationer, i hvilke mennesker betaler penge for produkter, de i virkeligheden, kosmisk set, er medejere af. At disse meget ufærdige forhold plus alle de mange øvrige felter, hvor menneskene også er meget ufærdige både i mentalitet og væremåde, ikke kan skabe den færdige, fuldkomne, virkelige menneskelige tilværelsesform for jordens mennesker, er selvfølgelig givet. Dertil er den altfor langt borte fra at kunne komme på bølgelængde med universets grundtone, der er den absolutte kærlighed. Vi ser derfor også jordens mennesker leve i en permanent krigstilstand, hvor der hist og her og af og til kan være en midlertidig våbenstilstand. En virkelig og absolut fred forekommer endnu ikke på jordens kontinenter som en almen kollektiv foreteelse. Den kan højst endnu forekomme i enkelte mennesker, der er nået frem til fredens væremåde i deres daglige livsindstilling til alle andre levende væsener. Den almene jordmenneskelige væremåde vil således på grund af sin meget ufærdige menneskelige tilstand endnu et stykke tid ind i fremtiden holde menneskene bundne i en verdenskultur, der i sig selv på store områder absolut ikke udgør nogen virkelig kultur, men derimod kun et ufredens område eller en på krigsmagt opretholdt våbenstilstand. At menneskene under disse omstændigheder må leve i en stadig krigsfrygt, der yderligere får dem til at skabe endnu flere og mere rædselsvækkende og dødbringende krigsvåben, er selvfølgeligt, og især sålænge de i deres kosmiske uvidenhed endnu ikke fatter fredens vej.