2427. Når jordmenneskeheden således lever i en permanent krigstilstand eller et ragnarok, er det udelukkende fordi, de endnu ikke har fået deres højere sympatiske eller humane anlæg udviklet til nogen særlig grad af effektivitet, ud over parringsprincippet eller sympatien for det modsatte køn. Den del af de sympatiske anlæg, der skal befordre den, af det specielle hankøn og hunkøn uafhængige, virkelige næstekærlighed eller princippet at "elske sin næste som man elsker sig selv", er endnu meget ufærdigt udviklet i den jordmenneskelige psyke. Medens de rent menneskelige fysiske skabeevner allerede er udviklet så meget, at de har ført menneskene frem til genialitet, er de menneskelige evner og anlæg på det rent humane eller virkelige kærlighedsmæssige område endnu ikke af et større format, end at millioner og atter millioner af jordens mennesker her i realiteten endnu kun er analfabeter. Disse millioner og atter millioner af væsener er endnu behersket af de i dem fra dyreriget nedarvede, selviske eller egoistiske bevidsthedstendenser. Det er derfor ikke så mærkeligt, at væsenernes daglige væremåde overfor næsten i en tilsvarende grad er fuldstændig identisk med dyrenes, hvis livsprincip er dette: "Enhver er sig selv nærmest". Ja, den nævnte væremåde forekommer her, grundet på jordmenneskets langt større intelligens end dyrets, meget mere raffineret, effektiv og grusom. Men selv om de menneskelige evner på det psykiske felt i udvikling ikke nær har kunnet måle sig med de rent menneskelige, fysiske evners udvikling, er de dog nået et godt stykke fremad og begynder hos mange væsener at være medbestemmende i deres væremåde. Og derfor er det udelukkende disse humane evners udvikling, der kan fjerne krigen og ufreden fra den menneskelige væremåde og tilværelse.