2434. Jorden er altså bolig eller livsbetingende fysisk opholdssted for alle disse ulige sindede, ulige begavede og ulige humane eller ulige kærlige væsener. Dette vil altså sige, at jorden er befolket med levende væsener, der i absolut forstand eller kosmisk set, kun har en meget lille evne til at forstå hverandres tilværelse og livsopfattelse. Alle disse levende væsener er jo hver især stillet overfor hele verdensaltet. Men for at opfatte og forstå verdensaltet og dets kosmiske struktur eller livsmysteriets løsning, kræves der sanser eller oplevelsesevner. Men da disse oplevelsesevner er begrænset af den udviklingsstandard eller den grad af udvikling, til hvilken væsenerne i øjeblikket er nået, vil deres opfattelse af verdensaltet eller livet også være tilsvarende begrænset. Deres oplevelse og den deraf affødte opfattelse af livet kan selvfølgelig kun forme sig for deres jeg i det begrænsede livsbillede, som deres sanser på den nævnte udviklingsstandard danner for dem. Jo højere udviklingstrin et væsen tilhører, desto fuldkomnere vil dets opfattelse af den evige sandhed eller livsmysteriets løsning være. Man vil således her kunne forstå, at der absolut er nødsaget til at være forskel på de lavere og de højere trins menneskers livsopfattelse.