2439. Denne hævn- og straffetilværelse er således i virkeligheden sandheden om jordmenneskehedens samliv i dag. De opretholder dette samliv i kraft af straf og hævn, som altså er den største overtrædelse, der overhovedet kan præsteres af de betingelser, der udgør vejen til oplevelsen af det absolut virkelige liv, det liv, i hvilket der hverken er sorg, lidelse eller dødsfrygt, men derimod udgør et guddommeligt strålevæld af lys, hvilket vil sige: den absolutte kærlighed, der aldrig søger sit eget, men befordrer velvære, lykken og glæden ved livet for alt levende. At jordens menneskehed således er milevidt langt borte fra en sådan tilværelse, og at den derfor må leve i et permanent ragnarok eller helvede, er således ikke så mærkeligt. At straffe eller hævne sig på menneskene eller deres førere og vejledere af den grund er et absolut totalt fejlgreb eller en ligeså graverende overtrædelse af livsloven. Kosmisk set er intet som helst menneske på jorden hjemfalden til at kunne straffes eller henrettes for sin væremåde, ligegyldigt hvor meget dette så end måtte høre til den klasse mennesker, der bliver kaldt "forbrydere", "røvere" og "mordere". At menneskehedens førere, politikere, præster og lærere ligeledes heller ikke i nogen situation kan være strafskyldige, selv om de eventuelt har ført menneskene i ulykke, har inspireret dem til at opfatte krig og straffedomme som urokkelige livsidealer, er selvfølgeligt.