2447. Vi ser således her, hvor langt menneskene endnu er fra at kunne manifestere den væremåde, der vil give dem freden. De mangler således først og fremmest viden om, at deres væremåde er himmelråbende forkert der, hvor de endnu lever efter Moseloven "øje for øje og tand for tand" eller der, hvor de straffer og hævner sig på deres næste i troen på, det er ham, der er skyld i deres eventuelle mørke skæbne. De forstår absolut ikke, at den eneste absolut skyldige er dem selv. Det menneske eller de mennesker, som de anser for at være skyldige i denne deres mørke skæbne, er kun indirekte skyldige, idet de virker som medier for udløsningen af deres tilbagevendende mørke karma- eller gengældelsesenergier. Disse mørke skæbneenergier kunne umuligt komme til udløsning, hvis ikke der var mennesker, i hvem de kunne modtages og komme til udløsning i form af handling overfor de mennesker, der udgør deres oprindelige ophav, og som i sin væremåde har sendt dem ud. Intet som helst væsen kan få en skæbne, det ikke selv er det absolut eneste ophav til. Absolut alle levende væsener får nøjagtig den skæbne, de selv igennem deres væremåde overfor alt andet levende har skabt. Et levende væsens absolut eneste sikre beskyttelse imod ond skæbne bliver nøjagtig affødt af den beskyttelse, det selv giver alle andre levende væsener. Dette er fundamentet i den kosmiske verdensmoral, den moral vi må erkende som Guddommens egen bevidsthed, og i kraft af hvilken hele verdensaltet opretholdes.