Livets Bog, bind 7
Kulturmenneskenes juridiske retsvæsen er dressurbefordrende i stedet for at være moralbefordrende
2456. I henhold til foranstående ser det ikke lyst ud for jordmenneskehedens kommende skæbne. Deres højeste retsvæsen er absolut ikke funderet i den viden og psyke, vi her har beskrevet. Den betjener sig af straf, tortur og henrettelse overfor alle de mennesker, der ikke er udviklede nok til at kunne se livet fra det bevidsthedstrin, der ligger til grund for skabelsen af den standard for det retsvæsen og den magtudfoldelse, der er almengældende i kulturlandene verden over, og de derfor heller ikke af hjertet kan betragte og overholde den fra dette retsvæsen påbudte lovmæssige væremåde som den fuldkomneste moral. De kan naturligvis kun se den, fra deres eget udviklingstrin medfødte, livsopfattelsesevne og den heraf affødte væremåde som den absolut fuldkomneste leveform. At tro, at man ved straf, tortur og henrettelser kan forvandle eller løfte væsenerne fra et lavere til et højere udviklingstrins normale livsform eller væremåde, er kulminerende overtro og skrigende i disharmoni med livets kosmiske og evige love for oplevelse af liv og tilværelse. Man kan med tortur og straf indgive væsenerne frygt og derved få dem til at lystre en væremåde, der ganske vist er moral for de væsener, der har skabt det moderne retsvæsen og dets love, men for de væsener, der bliver torteret og straffet, fordi de ikke kan overholde disse love, bliver resultatet her absolut ikke det, at disse væsener bliver forvandlet til højere udviklede væsener. De vil i bedste tilfælde absolut ikke blive til engle eller bedre borgere i samfundet. De vil derimod kun være at betragte som dresserede dyr i en cirkus. De lystrer lovene af frygt for straf akkurat ligesom de dresserede dyr i en cirkus. Disse dyr lystrer også dressøren af frygt for straf og tortur. De forstår absolut ikke, hvorfor de skal udføre de for dem ganske tåbelige manifestationer. Således vil også væsener, der tilhører udviklingstrin, der ligger under det, fra hvilke det moderne retsvæsen er manifesteret, ikke kunne forstå den moralske væremåde, de her tvinges til at skulle manifestere. I stedet for at blive bedre moralske borgere bliver de bitre og hadefulde på det samfund, som straffer, torterer og ringeagter dem som "forbrydere", fordi de har en underlegen livsoplevelsesevne og den heraf følgende, tilsvarende primitiv væremåde.