2469. Denne af væsenet udløste væremåde overfor sine omgivelser giver således tilbagevendende virkninger, skaber en ny realitet i væsenets livsoplevelse, nemlig viden. Væsenet kommer herved til at kende de foreteelser i væremåden, der skaber "det onde", og de, der skaber "det gode". Efterhånden som det i sin psyke får opsummeret erfaringerne for det ondes og det godes virkninger i livsoplevelsen, får det talent eller begavelse til mere og mere at kunne udløse en væremåde, hvis virkninger bliver en lys eller lykkelig skæbne. Det er dette princip, der i sin første form får væsenet til at blive intelligent og i bedste fald forvandler det til at blive et "højintellektuelt" væsen. Men for at blive et højintellektuelt væsen er det ikke nok, at væsenet bliver intelligent og teoretisk ved, hvorledes det egentlig skal handle for at kunne få en lykkelig skæbne. Hertil kræves endnu en evne, nemlig "humanitet" eller "næstekærlighed". Denne evne består i at kunne fornemme andre væseners bekymringer og lidelser i sin egen psyke. Jo mere bevidst, man således bliver i andres ulykkelige skæbne og kan føle denne i sit indre, jo mere medlidenhed vil man føle med de nævnte væsener. Dette betyder igen, at man således her begynder hellere at ville give end at tage. Man føler glæde ved at hjælpe sådanne lidende mennesker og føre dem frem til lyse og lykkeligere tilstande, rent bortset fra at man naturligvis også føler trang til og glæde ved at hjælpe dyrene i deres vanskelige situationer. Men hvordan skulle vi få evne til mentalt og hjerteligt at føle vor næstes lidelser, hvis vi aldrig selv havde haft de samme lidelser eller en tilsvarende skæbne? De ydre legemlige smerter og lidelser, vi selv har gennemgået, sætter os således i stand til at fornemme, hvorledes vor næste har det, som er ude i tilsvarende lidelser. Og denne evne i sin virkelige fuldkomne udvikling bevirker, at vi som nævnt føler glæde og pligt til at hjælpe denne vor næste. Det er denne evne, vi kender som "medlidenhedsevnen". Det er denne evne, der udgør næstekærlighedens første begyndende morgenrøde og solopgang i jordmenneskehedens mentale sfære eller sindelag.