2470. Men det er ikke livets mening, at jordens mennesker kun skal knyttes sammen ved en medlidenhedsevne. Kærligheden skal også kunne manifesteres væsen og væsen imellem uden at skulle være medlidenhed. Det er et sådant, på absolut hundrede procents kærlighed baseret, samliv imellem menneskene, der udgør livsoplevelsens fundamentale grundlag. Ja, det er denne form for samliv, der udgør selve livets eller verdensaltets grundtone. Det er selve Guddommens egen bevidsthed. Denne kærlighedsbevidsthed er endnu kun lige akkurat i sin allerførste spæde begyndelse i den jordmenneskelige mentalitet. Ja, den er endnu så svag, at man kun kan kalde den søluften i havets nærhed. Krige og krigsfrygt, had og forfølgelse, moselovsmanifestationen: øje for øje og tand for tand, raser endnu i verden som autoriseret lov- og retsvæsen, skønt menneskeheden forlængst har fået budskabet: Elsk din næste som dig selv og tilgiv ham ikke blot syv gange dagligt, men derimod indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange dagligt. Dette fredens urokkelige budskab og absolut eneste betingelse for den sande og virkelige fred på jorden er endnu for jordens regerende eller herskende personer en utopi eller en tilstand, som de mener aldrig nogen sinde vil kunne opnås. Med denne indstilling hos de væsener, der skal regere eller føre menneskene og skabe deres kultur, er det ikke så mærkeligt, at kristendommen endnu i stor udstrækning kun er en religion, i hvis navn der hidtil og stadig en tid endnu fremad vil blive begået kolossale overtrædelser af universets eller verdensaltets livslove og grundprincipper.