2480. Denne højeste ild har sæde i ethvert levende væsens overbevidsthed i to herfor særligt beregnede kosmiske organer, som vi kender som "den maskuline pol" og "den feminine pol". I kraft af, at disse to poler befinder sig i en evigt skiftende tilstand, således at væsenerne skiftevis fremtræder som enpolede og som dobbeltpolede, bliver deres livsoplevelsesevne i tilsvarende grad præget og formet heraf. Hvis væsenets maskuline pol er kulminerende, er dets feminine pol i en latent tilstand. Og væsenet er, foruden at være et hundrede procents hankønsvæsen, et "dyr" i renkultur. Hvis væsenets feminine pol er kulminerende, er dets maskuline pol latent, og væsenet er et totalt hunkønsvæsen samtidig med, at det også er et "dyr" i renkultur. Hvis væsenets to poler er jævnbyrdige og befinder sig i lige stor udfoldelse, er væsenet ikke mere hverken et hankøns- eller hunkønsvæsen, men udgør derimod et "helkønsvæsen", der igen i sin højeste udfoldelse er det samme som "det absolut fuldkomne menneske i Guds billede efter hans lignelse". Man forstår således her denne lighed med Guddommen, eftersom Guddommen jo hverken er "hankønsvæsen" eller "hunkønsvæsen" eller hverken er "mand" eller "kvinde". De levende væseners livsoplevelses kulmination i lysepoken eller de højeste riger betinges altså af deres helkønstilstand, ligesom det er væsenernes halvkønstilstand, der betinger, at de befinder sig i dyreriget eller livsoplevelsens kulmination i mørkeepoken.