2481. For at de levende væsener kan opleve mørket eller det såkaldte onde og derved få friske erindringer i bevidstheden om lidelse og smerte eller om virkninger af overtrædelser af livslovene og således få en kontrast, ved hvilken de kan opleve lyset, måtte deres polkonstellation ændres fra den fuldkomne dobbeltpolethed til den enpolede tilstand. Væsenerne kommer derved til at leve i en halvkønstilstand, altså en tilstand, hvor de grundet på denne kønsstruktur umuligt kan elske sin næste som sig selv, og de kommer derfor til at opleve ukærligheden eller kontrasten til den tilværelse, hvor det evige liv bliver kulminerende fuldkommenhed eller en kulmination i lys, glæde og salighed. Uden denne kontrast ville altså al livsoplevelse være en total umulighed. Vi ser her, at hele det levende væsens bevidsthedsstruktur, dets fremtræden som plante, dyr, menneske eller som engel eller åndeligt væsen, udelukkende skyldes dets i særlige manifestationsformer og livsoplevelsestilstande fremtrædende polkonstellation. Den særlige fremtræden et jordisk menneske i dag repræsenterer, dets moral, dets humane evner eller graden af dets næstekærlighed, skyldes altså udelukkende dets i dag fremtrædende polkonstellation.