Livets Bog, bind 7
Polkonstellationens virkninger i det jordiske menneske
2482. I de jordiske mennesker er denne polkonstellation under forvandling fra enpolethed til dobbeltpolethed, hvilket vil sige, en forvandling af hele væsenet. Fra at være et halvkønsvæsen er det således nu på vej til at blive et helkønsvæsen. Det er altså, som vi allerede forlængst er blevet kendt med, ved at forvandles fra dyr til menneske. Jo længere fremme væsenet er i denne forvandling, desto mere "menneskelig", hvilket vil sige: intellektuel og kærlig, er det, medens det modsatte er tilfældet med de væsener, der endnu er meget lidt fremme i denne forvandling. De er tilsvarende uintellektuelle og primitive, samt meget stærkt behersket af deres "dyriske" natur, er inhumane og ukærlige overfor deres medmennesker. De kan næsten kun udvise venlighed overfor væsener af det modsatte køn, deres ægtefælle og afkom. Overfor væsener af deres eget køn er fjendtligheden desto større, desto mere de fremtræder som enpolede eller som halvkønsvæsener. Hele jordmenneskeheden af i dag er således under en meget stærk poludvikling uden at kende denne særlige mentale situation. Man oplever polforvandlingens mange virkninger, men kender så at sige intet som helst til dens særlige natur og eksistens. Mange af disse virkninger er absolut normale og ligeså absolut uundgåelige.