2486. Hele det moralske fundament i den civiliserede verden, både indenfor kristendommen og de andre humane religioner, har udelukkende kun stimuleret menneskene i den enpolede væremåde, hvilket altså vil sige: en væremåde, hvor alt udelukkende drejer sig om ægteskab, familie og afkom. Man fattede absolut ikke her, at der virkelig kunne eksistere en helt anden form for moralsk væremåde, en væremåde, der ikke var baseret på familie, ægteskab, forelskelse eller det pattedyriske forplantningsprincip. Og det er klart, at i så stærke enpolede væsener kan der kun fødes tankearter, ønsker og begær, der udelukkende kun befordrer sympatien til det modsatte køn, medens den til sit eget køn befordrer rivalisering, skinsyge og jalousi. Da denne enpolede kønstilstand og parringsakts struktur og udløsningsform er beregnet på væsenernes forplantning eller skaber muligheden for nye fysiske legemers tilblivelse, i hvilke legemer diskarnerede væsener kan inkarnere, er det givet, at denne jordmenneskenes enpolede tilstand blev deres livs vigtigste fundament, akkurat ligesom den er hos dyrene. Denne poltilstand skabte familieforhold, der i sit kerneprincip befordrede beskyttelsen af afkommet igennem det hankøns- og hunkønsvæsen, som er dets forældre. Og ligesom dette princip, denne livsoplevelsestilstand er den fundamentale i dyreriget, således blev den også indenfor menneskeheden ved med at være den fundamentale igennem dens første begyndende primitive stadier. Den afslørede således her, at menneskene i deres forplantnings- eller parringsproces og sindelag endnu måtte betegnes som hørende til dyreriget. Vi ser dem da også jage og dræbe andre levende væsener for at anvende deres organismer som føde. Ja, de er endog undertiden ikke veget tilbage fra at dræbe og æde andre menneskers organismer som føde.