2491. Hvad er det da, der gør, at dyret bliver til menneske, og mennesket bliver dyret så umådelig overlegent? – Ja, her må vi altså tilbage til den højeste ild. Vi ved allerede fra tidligere afsnit i Livets Bog, at denne ild er betegnelsen for det absolut største og altomfattende hovedorgan i det levende væsens struktur og skabelse af dets livsoplevelse. Vi ved således, at denne ild befordrer det levende væsens livsoplevelse i kraft af de to generalorganer: den feminine pol og den maskuline pol. Vi ved, at disse to poler er til stede i hvert levende væsen. Vi ved ligeledes, at nævnte poler befinder sig i et evigt skiftende forhold til hinanden i væsenet. Dette skiftende forhold befordrer dets fremtræden enten som specielt hankønsvæsen eller som specielt hunkønsvæsen. Og i denne væsenets enpolede tilstand er det, at det befinder sig i den særlige livsoplevelses- og manifestationstilstand, vi kalder dyreriget. Og det er altså i dette riges kulmination, at væsenerne oplever dommedagen eller kontrasten til paradiset.