2492. Men polkonstellationen står, som nævnt, ikke stille. Den forvandler sig stadig og bringer væsenet bort fra dommedagen og ind i livsoplevelsens kulmination af lys eller kontrasten til alt virkeligt mørke eller det onde. Vi ved også, at den ligeledes bevirker, at væsenerne skiftevis fremtræder som hankønsvæsen og hunkønsvæsen. Intet som helst i livsoplevelsen står stille. Alt er i bevægelse, alt skaber balance eller ligevægt i sit slutfacit. Da denne balance i realiteten, mentalt set, er den samme som den absolutte retfærdighed, garanterer væsenernes seksuelle polprincip eller højeste ild således væsenerne evig retfærdighed, der i virkeligheden igen er det samme som kærlighed.