Livets Bog, bind 7
Løsningen på sfinksens gåde eller det dyriske og det menneskelige i det ufærdige, jordiske menneske
2499. Da begge forannævnte principper: det dyriske princip og det menneskelige princip er til stede i det ufærdige eller uindviede jordiske menneske, udgør dette væsen således ikke noget dyr i renkultur, fordi det har det begyndende menneskelige i sig, ligesom det heller ikke kan være et menneske i renkultur, fordi det har det dyriske i sig. Men da udviklingen viser det som kendsgerning, at det dyriske i nævnte væsen er degenererende, medens det menneskelige i samme væsen er under udvikling eller vækst, bliver det ligeledes i samme grad en kendsgerning, at jordmennesket er på vej til at blive et fuldkomment menneske, alt eftersom det dyriske degenererer og det menneskelige udvikler sig eller vokser. Og Bibelens spådom eller forjættelse, at Gud skaber mennesket i sit billede efter sin lignelse, bliver således her til virkelighed, ligesom vi også her har løsningen på den såkaldte "sfinksens gåde". Sfinksen med sin dyriske krop repræsenterer "dyret" i mennesket og med sit menneskehoved: "mennesket" i mennesket.