2503. Det ufærdige jordiske menneske repræsenterer således to diametralt modsatte bevidsthedsområder i dets psyke, nemlig: det dyriske og det menneskelige. Det er ud fra disse to bevidsthedsområder, at det jordiske menneske manifesterer sig. Hvis den dyriske væremåde har overtaget i væsenet, og det menneskelige kun er i sin første spæde begyndelse, er væsenet altså meget primitivt. Det er sådanne primitive væsener, der udgør de såkaldte "naturmennesker". Den allerførste spæde type af jordmenneskene er forlængst uddød på jorden. De nuværende naturmennesker er så langt fremme i udviklingen, at de, alt eftersom de kommer i berøring med kulturmenneskene, relativt hurtigt vil kunne udvikle noget af den side ved deres menneskelige natur, som kan læres i kraft af intelligens, hvilket vil sige: kulturmenneskenes materialistiske videnskab i teknik og kemi. Men derimod vil udviklingen af den følelsesmæssige intuitive og den heraf fremtrædende humane side ved den menneskelige natur, tage tid. Denne side udvikles nemlig hovedsageligt kun igennem væsenernes selvoplevede lidelseserfaringer. Her bevirker verdenskrigene og megen anden dyrisk udfoldelse og skabelse af dommedagstilværelsens mangfoldighed af lidelser en meget forceret udvikling af den førnævnte humane side i den menneskelige natur. Jordmenneskeheden iler således stærkt hen imod det fuldkomne menneskerige.