Livets Bog, bind 7
Det er på menneskets afvigelse fra dyrets psyke, at dets mennesketilstand beror
2526. Det, der forvandler dette forhenværende dyr til menneske, er ikke disse nævnte mørke egenskaber, tværtimod. Det, der gør dyret til menneske, er netop intellektualitet og kærlighed. Jo mere væsenet har af disse egenskaber, jo mere afviger det fra dyrets tilstand og psyke. Og det er på denne afvigelse, at hele dets mennesketilstand beror. Men denne dets tilstand som "dyr" og "menneske" er ikke en viljesakt, eftersom det er disse to tilstande, der dikterer viljen og således er viljens iscenesættere. Der, hvor det dyriske i væsenet dikterer viljen, bliver dets handlinger "dyriske", og der, hvor det menneskelige i væsenet dikterer viljen, bliver dets handlinger eller manifestationer "menneskelige". Da hele jordens menneskehed består af ufærdige væsener, hvilket altså vil sige: væsener, der delvis rummer "dyrisk" psyke og delvis "menneskepsyke", er det ikke så mærkeligt, at denne menneskehed indenfor sit livsområde manifesterer krig, drab og lemlæstelser og samtidig dyrker religion, humanitet og forsorg. Hvis det kun var en viljesakt at udløse de menneskelige egenskaber, ville der netop være megen mere fred i verden, thi mange mennesker ville i virkeligheden gerne være meget mere menneskelige, end de er, hvilket vil sige, at de meget gerne vil gøre meget mere godt, end de gør. De har det ligesom Paulus: Det gode, de vil, det gør de ikke, men det onde, de ikke vil, det gør de.