2537. Hvad er det så, disse mennesker ikke kan forstå ved dem selv? –
De kan ikke forstå, hvorfor de mere eller mindre mangler evnen til at blive "forelsket" og derfor i tilsvarende grad mere eller mindre mangler lysten til at stifte ægteskab.
De lever som regel ugifte.
Bliver de gifte, bliver ægteskabet mere eller mindre ulykkeligt. –
De kan ikke forstå, hvorfor de mere eller mindre føler den samme sympati for deres eget køn som for det modsatte køn, ja, undertiden større sympati for det førstnævnte køn.
Her kan det endog gå så vidt, at de bliver forelsket i væsener af deres eget køn, hvilket naturligvis altid må blive en mere eller mindre tvivlsom lykke.
De kan ikke forstå, hvorfor de så hurtigt får udlevet ægteskabet eller samlivet med deres ægtefælle, hvilket ofte fører til skilsmisse og et nyt ægteskab, hvor det samme gentager sig og således fremdeles.