2538. Det er ikke så mærkeligt, at der her bliver forvirring, eftersom ægteskabet har været en religiøs tradition, der har været det absolut bærende fundament i hele menneskehedens opretholdelse af liv og færden. Religionen bød, at en mand skulle forlade fader og moder og holde sig til sin hustru, og at hustruen skulle holde sig til sin mand. Det hed yderligere, at manden er kvindens hoved, ligesom Kristus er menighedens. Og manden og kvinden gav højtideligt i kirken ved vielsen hinanden løfte om evig troskab. Og således er det gået generation efter generation i umindelige tider. Selv om det ikke altid har været indgået efter de kristne ritualer og forskrifter, har det dog også under andre religiøse former været en hellig tradition. Ægteskabet er således i stor udstrækning blevet opfattet som en absolut hellig tradition, en for væsenernes fysiske tilværelse stedsevarende normal tilstand. At der her skulle komme en ændring, har man absolut ikke tænkt på. Og der, hvor denne ændring begynder at gøre sig gældende i menneskene, og således bringer dem til at afvige fra flokken, opfatter man denne afvigelse med antipati, ja, i værste tilfælde som forbrydelse, der endog har kunnet betyde fængsling og dødsstraf.