Polkonstellationen og den absolutte kærlighed og "mandens" og "kvindens" forvandling til et nyt væsen
2546. Som vi allerede har været inde på, udgør denne polkonstellations balance dette, at den modsatte pols virkninger, hvilket vil sige: de menneskelige egenskaber, er nået så langt frem i udvikling, at de afkræfter det dyriske, det brutale og egoistiske i den ordinære pols virkninger, således at begge polers virkninger indgår i en indbyrdes harmoni og danner en samlet manifestationskraft, der kun kan udløse kærlighed.Denne kærlighed må ikke forveksles med "forelskelse", hvilken uintellektuel sympati eller følelse kun er hankøns- og hunkønsbetonet.Kærligheden er en i højeste grad intellektualiseret humanitet og medfølelse med alt levende uden på nogen som helst måde at være hankøns- eller hunkønsbetonet.Den virkelige kærlighed er således en dybtgående, absolut uegennyttig sympatifølelse, en evne til ikke at kunne nænne at gøre noget som helst væsen fortræd, en følelse der ligeså godt gælder væsener af eget køn, som den gælder væsener af det modsatte køn.Den afviger således hundrede procents fra ægteskabs- eller parringskærligheden, der befordres ved den hormonoverproduktion i væsenet, der gør det forelsket og dermed binder det til befrugtnings- eller forplantningssfæren i den jordmenneskelige psyke.Med polforvandlingen forvandles "manden" og "kvinden" til et nyt væsen.Det er dette begyndende nye væsen, der udgør det ufærdige jordiske menneske.
Tilbage til forsiden
Forrige