2547. Hvordan fornemmer nu dette under forvandling fra dyr til menneske fremtrædende væsen sig selv? – Det er et spørgsmål, som ethvert fremskredent, men ufærdigt jordisk menneske burde gøre sig selv eller søge at få opklaret. I samme grad, som det hungrer efter og er modnet for dette spørgsmåls besvarelse, har det mulighed for at få løsningen på sin egen kosmiske situation i de efterfølgende analyser. Enhver mand vil hævde, at han føler sig som "mand", ligesom enhver kvinde på samme måde vil hævde, at hun føler sig som "kvinde". Men en sådan følelse dækker absolut ikke mænds og kvinders virkelige psykiske identitet som helhed. Ethvert jordisk, ufærdigt menneske kan hverken være "mand" eller "kvinde" i renkultur, eftersom de samtidig udgør en tredje væsenstilstand. Det er ganske rigtigt, at manden udgør et hankønsvæsen, ligesom kvinden udgør et hunkønsvæsen, hvilke udtryk henholdsvis i virkeligheden kun betegner deres enpolede tilstand som "handyr" og "hundyr". Manden og kvinden er ganske rigtigt til en vis grad henholdsvis et handyr og et hundyr, men de udgør også til en vis grad den nye væsenstilstand. Det er "handyrets" og "hundyrets" tilknytning til denne væsenstilstand, der betinger, at de er blevet til "mennesker". Et ufærdigt menneske består således af to slags psykiske væsenstilstande. Manden udgør delvis et handyr og delvis et menneske, ligesom også kvinden delvis udgør et hundyr og delvis et menneske. Hos de primitive mennesker er "handyret" næsten enehersker i mandens psyke, medens "hundyret" næsten er enehersker i kvindens psyke. I disse to væseners psyke begynder også i større eller mindre grad mennesket at gøre sig gældende.