2549. At sådanne ulykkelige ægteskaber hos de pågældende væsener efterhånden nedbryder al respekt for ægteskabets tradition som det højeste attråværdige og livsbefordrende objekt er selvfølgeligt. Når et menneske i et enkelt jordliv har oplevet at blive gift og skilt flere gange, fordi ingen af disse ægteskaber har været tilfredsstillende, ja, har måske ligefrem mere eller mindre været et ragnarok med processer og strid om forældreret til eventuelle børn i de pågældende ægteskaber og yderligere gensidige forfølgelser, bagtalelseskampagner og lignende, kan et sådant menneske ikke undgå, at den normale indstilling til og værdsætning af ægteskabet nedbrydes. Det betyder ikke, at dets seksuelle trang eller hunger tilsvarende nedbrydes. Og det er denne fortsatte seksuelle hunger, der får væsenet til i første omgang, gang på gang, at indlade sig i et ægteskab i håb om i dette at finde den rette ægtemage. Men som regel lykkes dette ikke. Det er blevet dette væsens skæbne ikke at kunne blive fuldkommen lykkeligt i noget ægteskab, lige meget hvem det så end bliver gift med. Dets polkonstellation har efterhånden ændret sig så meget, at den begynder at underminere væsenets ægteskabelige talent. Forelskelsesevnen bliver af en mere og mere flygtig natur, alt eftersom væsenets humane talent udvikler sig.