2554. Kærligheden er således toppunktet af absolut alt tankeklima, idet den kun kan være et resultat af absolut alle fejlmanifestationers affødte lidelser og besværligheder eller ulykkelige skæbner. Når et væsen har nået at blive besjælet af kærlighedsevnen i et sådant omfang, at det elsker sin næste som sig selv, er det ikke så mærkeligt, at det i denne bevidsthedstilstand føler sig ét med Gud. Og dette bliver yderligere understreget ved, at væsenets intuitionsevne da kommer til fuld udfoldelse, og det igennem den får uindskrænket adgang til det guddommelige visdomsocean eller verdensaltets kosmiske bevidsthedsplan og igennem denne adgang således får kosmisk bevidsthed og dermed repræsenterer slutfacittet på Guds skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse. Vi ser således, at kærligheden er noget ganske andet end den sympatiudløsning, der befordrer ægteskab og parringsakt. Kærligheden er en bevidsthedstilstand, der har sin egen kulminationszone eller bevidsthedssfære, hvor den kan komme til fuld udfoldelse, ligesom parrings- eller ægteskabssympatien også har sin, hvor den alene kan komme til fuld udfoldelse.