2558. Vi bliver undertiden vidne til, at den forannævnte renkultur ikke kan opretholdes. I de pågældende væsener forekommer der, som vi allerede ved, to slags sympatier: parringssympatien og den sympati, der i renkultur skal blive til den livsbetingende næstekærlighed. Denne sympati er ganske vist meget spæd i sit begynderstadium i forhold til parrings- eller ægteskabssympatien, men tiltager jo med udviklingen. Det gør parringssympatien derimod ikke. Idet næstekærlighedssympatien således vokser i væsenet, medens parringssympatien ikke vokser, vil den førstnævnte sympati umuligt kunne undgå at vokse forbi den sidstnævnte sympati. Jo mere venskabs- eller næstekærlighedssympatien udvikler sig eller vokser, desto større tendens til sympatiske forbindelser får sådanne væsener til væsener udenfor ægtefællen. Og desto større denne tendens til sympatiske forbindelser med væsener ud over ægtefællen er, desto mere baner de nævnte sympatiske forbindelser vejen for utroskab i ægteskabet. Det var selvfølgelig lettere for væsener at holde sig til sin ægtefælle på et udviklingsstadium, hvor der så at sige ikke var andet end den dyriske flokbevidsthed, der bandt ægtefællerne til væsener udenfor ægteskabet. Nu da ægtefællerne, såvel kvinden som manden, er omgivet af mange mennesker udenfor ægteskabet, som de nærer stor sympati for, har fortrolige venskaber med, opstår der længsler efter at kærtegne de væsener og selv blive kærtegnet af de samme væsener, som man nærer stor sympati eller hengivenhed for. Derved kommer denne længsel på bølgelængde med den ordinære parringssympati, som man oprindelig kun har til ægtefællen. Sympatien for de fremmede væsener bliver herved seksuel. Der opstår længsel efter seksuel tilfredsstillelse hos det modsatte køns væsener blandt vennekredsen. Og så er næstekærligheden eller den ny sympati ikke mere i renkultur. Nu er den seksuelt inficeret med parringssympatien, og parringssympatien er inficeret med næstekærlighedssympatien. Og væsenet er nu som følge heraf i sin psyke ikke mere et ægteskabs- eller parringsvæsen i renkultur. Det er et blandingsvæsen. Dets sympatiske følelser er en blanding af dyrisk parringsdrift og næstekærlighedstendens, selv om det bekæmper sin lyst eller længsel efter en parringsakt udenfor ægteskabet. Den voksende næstekærlighedsevne i væsenet bevirker altså, at dets ægteskabstalent i en tiltagende grad er degenererende og fremdeles vil degenerere, indtil parringssympatien er blevet helt latent, og enpoletheden dermed er ophørt i væsenet.